Damebegynder
Som ny i FFK har man tre prøvetræninger inden man behøver, at melde sig ind i klubben.
Er du interesseret i at komme til prøvetræning hos os, er du meget velkommen - i FFK tager vi altid godt imod nye spillere.
Kontakt træner Jesper Thøgersen - jesper@thoger.dk
Om os:
Damebegynder er et hold for helt nye damespillere. Vi har meget forskellige spillere – typisk er det nogen der gerne vil motionere, tidligere har spillet anden sport eller især værdsætter det sociale fællesskab i klubben. Der er plads til alle og vi tænker i det daglige ikke over om du er Damebegynder eller Dame 1. Vi er desuden også en blandet skare aldersmæssigt – vi har spillere født i 70’erne, 80’erne og 90’erne.
Fælles for holdet er at det skal være sjovt at få sved på panden til floorball!
Træning:
Træningen foregår sammen med Dame 1 i Bellahøj hallerne, hal 3. Vi varmer op sammen, trænerne laver nogle øvelser (til tider opdelt Damebegyndere og Dame1 i hver sin ende af hallen) og så slutter vi af med træningskamp.
Se træningstider her.
Kampe:
Damebegynder spiller i 2. division (den laveste række). Du vil kunne spille kampe hurtigt efter du er startet – det er både sjovt og lærerigt. Her møder man kun andre hold som er nyopstartede hold eller hvor spillere typisk har spillet få år.
Hvis du er helt ny i floorball:
Det eneste du skal huske at medbringe er: Indendørssko (helst lyse såler) og en vandflaske. Vi har stave du kan låne i starten.