MotionsFloorball 60+
Kom i form, mand! – alle kan spille MotionsFloorball. Trænger du til at komme i bedre form? Så har vi et tilbud til dig, som du ikke kan sige nej til – det er sjovt - og ganske gratis! Og så er du med til at støtte forskning i holdspil.
Holdspil, forskning - og sved på panden
I samarbejde med Københavns Universitet, Center for Holdspil og Sundhed, tilbyder FF København og Frederiksberg Floorball Club et forløb af 10 ugers varighed med MotionsFloorball for mænd i alderen 60+.
Du får i begyndelsen og i slutningen af forløbet målt din fysiske form og vi kan nærmest garantere, at du får forbedret din sundhed.
Forskning fra Københavns Universitet, Center for Holdspil og Sundhed, har vist at regelmæssig træning med MotionsFloorball kan forbedre bl.a. muskelmasse, kredsløbsfunktion og sænke blodtryk og reducere fedtprocent.
Med udgangspunkt i denne forskning har Center for Holdspil og Sundhed og Floorball Danmark skabt MotionsFloorball, hvor der lægges særlig vægt på action og sved på panden.
Træningen
Der trænes hver mandag og onsdag fra 18:30 til 19:45, med start 3. oktober.
Træningen foregår på Falkonergårdens Gymnasium og HF, Sønderjyllands Alle 25, 2000 Frederiksberg.
Vi har floorballudstyr, så det eneste der kræves er t-shirt, shorts og et par sko.
Og fik vi nævnt, at det er GRATIS at deltage?
Deltagere
Vi har plads til 20 deltagere, så skynd dig at tilmelde dig.
Tilmelding og spørgsmål
Kontakt: Morten Vestergaard. Tlf.: 50156281 Mail: motion@ffk.dk
Hvis i kender nogen mænd i alderen 60+ der kunne være interesserede at deltage, så hiv endelig fat dem.
Læs mere om MotionsFloorball
* Center for Holdspil og Sundhed: www.holdspil.ku.dk
* Copenhagen Floorball Center: www.copenhagenfloorballcenter.dk/info/home/motionsfloorball
Kommentarer
Indsend kommentar